Har du spørgsmål? Send mig en besked!
Du kan i nedenstående formular sende mig en direkte besked.
Partnerskaber Risgaard Management samarbejder med kompetente personer og virksomheder, som er specialister i fagområder, der er nært beslægtede med og supplerer egne kompetenceområder.
F.eks. produktionsoptimeringer, rekruttering, salgsindsats i DACH landene, juridiske forhold.
Jeg prioriterer cirka hver sjette uge at sætte tid af til at gøre status, reflektere over udfordringer og se fremad.
Henrik er god til at udfordre mine overvejelser og bidrage med nye perspektiver. Hans kombination af praktisk ledelseserfaring og teoretisk viden gør, at vi ofte kommer frem til rigtig gode løsninger.
Et konkret eksempel er vores arbejde med udviklingsprojekter. Vi har fået skabt en enkel struktur, hvor vi samler idéer, prioriterer projekter og følger op. Det har gjort os mere bevidste om, hvad der skal til for at skabe fremdrift.
For mig handler sparringen ikke om, at Henrik skal fortælle mig, hvad jeg skal gøre, men om at få kvalificeret mine egne beslutninger og se tingene fra flere vinkler.
Emil Mortensen, afdelingsleder
Interessen for at udvikle er allestedsnærværende når jeg er heldig at mødes med Henrik i forretningssammenhæng. Fokus på at nå til et punkt, hvor indsatser kan prioriteres, kendetegner Henrik, og jeg lærer altid gennem Henriks perspektiver.
Stefan Overby Stamm / tidl. Facilitator / Connect Denmark
Henrik and I worked together at MHI Vestas Offshore Wind, where he was my manager.
I know Henrik as a competent and strong business leader, with good sense of situation and able to make the right decision in a tense situation. Henrik is a warm and considerate manager and helped me a lot both professionally as well as on a personal level.
It would be a privilege working with Henrik again.
Lasse E Johansen / Logistikchef MHI Vestas Offshore Wind
Henrik og jeg valgte den ambitiøse model for kvalitetsledelse. Vi havde oftest godt styr på produktkvaliteten, men hvad med de arbejdsprocesser der understøtter produktkvalitet, medarbejderinvolvering og lønsomhed? En fælles indsats, hvor industriteknikere, salgsafdeling og…, ja hele organisationen blev involveret. Det bragte os i mål med et certificeret kvalitetsledelsessystem (AS9100), digital overvågning af maskiner, øget kundetilfredshed samt højere medarbejdertilfredshed. ”What’s not to like”
Tommi Laursen / kvalitetschef lpm production A/S
Ved at udvikle kompetencer og kvalitet kunne en industrivirksomhed få adgang til blandt andet forsvars- og medicoområdet. Samtidig skabte grundige dækningsbidragsberegninger et bedre overblik over sammenhængen mellem kunder, opgaver og indtjening. Det gav mulighed for at prioritere de opgaver, virksomheden tjente flest penge på.
En maskinfabrik skulle gøres mere attraktiv med henblik på et senere salg. Som direktør var jeg med til at samle flere kompetencer i virksomheden, så kunderne fik én direkte samarbejdspartner frem for at skulle gå gennem underleverandører. Samtidig styrkede vi salget, blandt andet i Norge og Storbritannien. Virksomheden fik stærkere kunderelationer og et mere robust forretningsgrundlag og blev efterfølgende solgt som ønsket.
8 måneder tog det fra kontakten mellem køber og sælger var skabt og til sagen blev afsluttet. Der blev ingen handel. Enderne kunne ikke nå sammen. Det føles ærgerligt i situationen, men i eftertænksomheden bliver det klart, at sådan skulle det nok ende, når målet er en tilfreds køber og en tilfreds sælger. Kemien var der, der opstod åbenhed og fortrolighed. Specialisterne, mægler, advokat og revisor var med, så der var styr på detaljerne. Et lærerigt forløb. Et godt eksempel på, at salgsmodning gør ejeren afklaret og duediligenceprocessen lagt mere effektiv.
En virksomhed var under økonomisk pres, og et salg kunne blive nødvendigt. Vi arbejdede med at forbedre effektiviteten i driften og etablere værdifulde, langsigtede kundeaftaler. Indtjeningen blev forbedret, og virksomheden kom i en situation, hvor et salg ikke længere var en nødvendighed.
Du kan i nedenstående formular sende mig en direkte besked.